|
Økseløbet som det tager form i dag, er en længere historie, som jeg ud fra min
viden vil prøve at skildre her.
Økseløbet opstod oprindeligt ved 6. Sct. Georgs gilde i Vanløse, og var i mange
år ledet og sponsoreret af gildet. De personer som arrangerede løbet var
indledningsvis Ole Barfred sammen med sine sønner og andre gildebrødre som
ønskede at deltage. Løbet var kendetegnet ved at foregår i Sverige på Söderåsen,
med udgangspunkt i DDS-hytten Gillastugan. Det var forbeholdt seniorspejdere og
stabspatruljer fra alle tre spejderkorps – KFUM/KFUM, DDS, De Gule Spejdere –
fra troppe i Københavnsområdet.
Da Ole Barfred kom op i årene og ikke længere kunne arrangerer løbet var det tæt
på at lukke, men Robert Pedersen og John Petersen støttet af yngre medlemmer af
Gildet videreførte traditionen.
I midten af 1990’erne blev Sct.
Johannes Gruppes Rovertrop (KFUM) på Nørrebro, langsomt mere og mere en fast
bestanddel af de ledere som hjalp med at arrangerer økseløbet. Roverne have i
deres yngre dage alle været deltager på Økseløbet, og kunne let hjælpe Robert
med planlægningen.
I slutningen af 1990erne bliver 6. Sct. Georgs gilde opløst og Økseløbet er tæt
på ikke at blive afholdt. Robert Pedersen finder dog en løsning med sponsorat
fra Birkefonden, som yder økonomisk støtte til gennemførelsen af løbet. På dette
tidspunkt er antallet af patruljer faldet fra 25 til 6 og det er svært at
retfærdiggøre eksistensen. På trods af modgangen arrangeres der løb alle år, på
nær et hvor der kun er 4 patruljer tilmeldt.
I 2003 sker der det tragiske at Robert Pedersen pludselig går bort og John
Petersen som har stået ved Roberts side gennem mange år bliver bedt spurgt om
han ikke ønsker at forsætte med at arrangerer Økseløbet, men John trækker sig.
Nogle af de ledere, som på dette tidspunkt var de bærende kræfter, står med
valget om at nedlægge løbet, fører det videre under et af spejderkorpsene, eller
at spørge en tredje person, om han vil overtage Roberts funktion.
|